PORTRÆT​

– Et traditionelt portræt kendetegnes ved, at det er taget fra brystet og op, og at modellen er blevet instrueret til at posere på en bestemt måde, så det er vedkommendes bedste side, der vender ud mod kameraet.
Det betyder dog ikke, at du ikke kan fotografere spontane, ærlige ansigtsudtryk, når du tager traditionelle portrætter.
– Portrætfotos i miljø
I modsætning til traditionelle portrætter spiller omgivelserne i denne type portrætter en ligeså stort rolle som selve modellen.
Typisk foregår fotograferingen et sted, der fortæller noget om den person, der bliver portrætteret, fx et hjem, en stamcafé eller en kunstners atelier.
Børne – par – eller familieportrætter
Hvem siger, at der kun må være én person i et portræt? Billeder af børn, par, familier eller vennegrupper falder også under kategorien portræt, men er typisk mere udfordrende end andre portrætter, fordi du skal have styr på flere personers ansigtsudtryk og poseringer på én gang.
Til gengæld er det som regel også lettere at få naturlige ansigtsudtryk i billeder af flere personer, fordi de kan snakke og pjatte med hinanden, og det giver en mere afslappet stemning, især hvis personerne ikke er vant til at blive fotograferet